mandag den 26. oktober 2009

Reception

Stemmer på Nørrebro

- Reception, oplæsning, installation, ord...


Den skønlitterære skrive-eventen Stemmer på Nørrebro, der er løbet af stablen hen over sensommeren, nærmer sig en afslutning.

Redaktionsudvalget har nu udvalgt fire tekster som vil blive trykt i en selvstændig udgivelse og præsenteret ved et arrangement på Lygten d. 10 dec. Men før det afholdes en afsluttende reception for hele skrive-eventen.


Det foregår torsdag d. 29 oktober kl 20.00 på Underwood Ink i Ryesgade


Denne aften vil de fire skribenter – Lea Løppenthin, Katarina Lewkovitch, Maria Skov og Amanda Ø. Egebo – læse deres tekster op for første gang.

Derudover vil Underwood Ink i aftenens anledning været transformeret til et åbent værk af tekst & ord, med udgangspunkt i et stort udsnit af de mange fantastiske tekster der er blevet indsendt til skrive-eventen.


Vi glæder os til at se jer allesammen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar